Danskerne streamer som aldrig før

25 May 2020
Søren Black

editorial

Tre ud af fire streamer tv

Der var engang, hvor Danmarks Radio havde monopol og derfor kunne bestemme fuldstændigt, hvad du skulle se i dit fjernsyn. Senere fik vi TV2 herhjemme, og dermed havde vi i mange år to hovedkanaler, der kæmpede om de danske seere. I dag er Danmarks Radio og TV2 ikke længere hinandens værste konkurrenter.

For der er kommet en ny aktør på tv-markedet, der har vendt op og ned på alt i branchen. De udenlandske streamingtjenester har nu for alvor gjort deres indtog hos danske tv-seere, hvilket betyder, at kun 16 procent af danskerne i 2017 udelukkende så flow-tv. Fra 2016 til 2017 steg antallet af de såkaldte kombi-seere, dem der både benytter flow-tv og streamingtjenester fra 52 procent og helt op til 73 procent. Dermed har omkring tre ud af fire danskere i dag en streamingtjeneste, som de benytter som et supplement til deres flow-tv.

Befriende anderledes indhold

En af de mest markante streaming-aktører er amerikanske Netflix, der med nyskabende serier i den grad er begyndt at levere den underholdning, som folk sidder og diskuterer i kantinen på deres arbejde.

Hvor Danmarks tidligere satte en dagsorden med tv-serier som Rejseholdet og Matador, så har en serie som Orange Is the New Black på Netflix i dag vist mange danskere, at deres streamingtjenester fuldt ud er klar til at levere den underholdning, man som forbruger gerne vil betale for. Serien om middelklassekvinden Piper, der pludselig må en tur bag tremmer er så befriende anderledes, at det næsten ikke er set før. Den er i hvert fald et godt bevis på, at du får rigtig meget god underholdning ud af din netflix pris.

Nye giganter venter

De mange nye streaming-kunder er dog ikke godt nyt for alle parter. Hos teleselskabet TDC har man alene i de første tre måneder af 2020 mistet 61.000 TV-kunder. Og i horisonten venter der nye streamingtjenester, som kan gøre det endnu sværere for en aktør som TDC at tilbyde flow-tv til deres kunder. Store tech-giganter som Facebook og YouTube satser nu på at levere egne produktioner. Også en aktør som Amazon ventes at kapre danske tv-seere inden for en kort årrække.

More articles