en termisk kikkert giver noget ekstra til jagten
Men en termisk kikkert kan du få nogle helt særlige oplevelser i naturen. Har du en termisk kikkert med på jagt ved nattertide kan du se dyr bevæge sig selvom det er helt mørkt.
Menneskets øje er ikke i stand til at opfange varmestråling. Det ligger uden for det spektrum af bølgelængder, som vi kalder synligt lys og som kan registreres af vores øjne. Med termisk udstyr opfanger men den infrarøde stråling, der kommer fra varme legemer. Med en termisk kikkert kan man derfor se varme kroppe – dyr eller mennesker – bilmotorer og andet, der er varmere end deres omgivelser, og det skjules ikke af mørket.
Termisk udstyr giver klare og tydelige silhuetter af de varme genstande eller kroppe, men til gengæld kan du ikke se omgivelserne detaljeret og heller ikke farver. Det er altså også udstyr med visse begrænsninger. Men det kan være svært at gemme sig for nogen med en termisk kikkert. Det er i hvert fald ikke nok at søge skjul bag buske og beplantning, for her kan varmestrålingen trænge igennem. Militære sløringsnet skjuler heller ikke varmeudstråling.
Flere slags natkikkerter
En termisk kikkert er en form for natkikkert, men der findes også andre slags. Man skal ikke forveksle en termisk kikkert med natsynsbriller for eksempel, der giver et grønligt skær men forstærker den smule lys, der altid vil være om natten, så man ser tingene klarere.
Nogle termiske kikkerter er til at montere på en jagtriffel. Der findes termiske kikkerter som kan indstilles til udelukkende at vise varmeudstråling og til at vise både almindeligt syn og den infrarøde varmeudstråling.
En del militære våbensystemer benytter sig af termisk sigte og målsøgning. Her udnytter man at motorer fra fly og køretøjer bliver varme, og derfor kan du lade et missil styre efter det varme område når den kommer tæt på målet.